Din klummeskriver hørte nyheden – ”Michael Laudrup fyret” - umiddelbart efter Champions League semifinalen mellem FC Porto og Manchester United.

Jeg stod nede under tribunerne på det fantastiske Estadio Do Dragao sammen med min makker den aften, Jan Mølby, der ikke normalt indvier mig i indholdet på de uhyrligt mange sms´er der bipper ind både morgen, middag og aften.

Men denne sene aftenstund kiggede ”Mølleren” først på mobilens display, rettede så øjnene ned på mig, og formidlede med åbenlys overraskelse i stemmen, at han pr. sms havde fået nyheden om, at hans gamle landsholdskollega ikke længere behøvede at bekymre sig om, hvordan Spartak Moskva begår sig i den russiske liga.

For egen del må jeg tilstå, at min første tanke var, at nogle mennesker altså bare er heldigere end andre….sådan fra fødslen af.
”Lucky Laudrup”, tænkte jeg.

Danmarks fodbold-ambassadør nummer 1 slipper nu for at sidde i timelange bilkøer i Moskva, han skal ikke længere rejse på kryds og tværs af dette enorme og ret forarmede land, for at medvirke i kampe på nedslidte arenaer, og det oven i købet med et hold, der tydeligvis ikke har hverken klasse eller rygrad.

Den nye sæsons første fire kampe kastede kun fire point af sig, og efter onsdagens exit fra pokalturneringen var der ingen vej tilbage.
Laudrup fyret, det heldige asen!

Syv måneders arbejde – formentlig under vanskelige vilkår – til en løn i omegnen af 20 millioner kroner.
Det lugter jo ikke ligefrem af finanskrise!
Bevares, det kan da godt være, at Michael Laudrups CV har fået en lille ridse i lakken, men i mine øjne befinder vi os i afdelingen for mikroskopi.

For der er altså forskel på, om man rammes af en trænerfyring i Chelsea eller i Spartak Moskva.
Glimrende illustreret ved, at jeg i skrivende stund befinder mig i luftrummet mellem Portugal og Danmark, og netop har bladret den spanske sportsavis Marca igennem.
De ofrer kun ganske få linier på, at en af de største spillere nogensinde i La Liga, alias senor Laudrup, pludselig er ledig på trænermarkedet.

Så større er ulykken altså ikke!
Og jeg tør godt vædde hvad-som-helst på, at Michael Laudrup frem mod sommeren får mere end et jobtilbud fra Spanien.
Tilbage står selvfølgelig spørgsmålet: Hvad pokker ville Michael Laudrup i Rusland?
Var det pengene det lokkede?
Eller var det eventyret?

Din klummeskrivers teori er, at det var en kombination af de to ting.
At en årsløn på +20 millioner kroner tæller med, er indlysende.
Læg dertil, at Michael Laudrup jo også undervejs i sin aktive karriere nærmest specialiserede sig i uventede valg: fra Barcelona til Real Madrid, videre til den japanske liga, og så lige et smut omkring Ajax Amsterdam i karrierens efterår.

Det vidner om et menneske, der bliver fristet af det ukendte.
De overraskende valg har altså kendetegnet Michael Laudrups karriere, først som spiller, men nu også på trænerfronten.

Først lilleputklubben Getafe dernæst Spartak Moskva.
Derfor kan man vel ikke helt udelukke, at Michael Laudrup næste gang vælger Boldklubben Frem!
Ups, kære klummelæsere, der hoppede Werges kæde vist af 
Tilbage til virkeligheden.

I dagens løb har jeg fået ikke bare mange – men SÅ mange – henvendelser fra folk, der karakteriserer Michael Laudrups valg af Spartak Moskva som en gigantisk brøler.

Til de folk må jeg bare minde om, at brøleren i givet fald må være lettere at leve med, når den kaster millioner af kroner af sig.
Jobbet i Getafe var en overvejende succes.
Spartak var en fiasko.

Nu venter vi spændt på fortsættelsen, og det kunne jo være interessant, hvis en rigtig traditionel vesteuropæisk storklub meldte sig på banen næste gang og skrev kontrakt med Laudrup.
Ajax, Real Madrid, Tottenham eller måske Chelsea!

For nu vil vi altså ikke længere se Michael Laudrup i aktion på de små baggårds-teatre.
Vi vil se, hvad han kan præstere på den helt store scene.